Hej T.
Hvis du går efter pris, skal du
bare vælge VVS-Eks. el. Bilka, men vil du have en fagmand til at
hjælpe dig, så virker denne forhandler seriøs og det skyldes at Gyrstinge VVS
kan tilbyder en ingeniørberegning for
solceller! Det kan være et godt køb på den lange bane.
Jeg har kigget på solcellerne fra ham og jeg syntes at de ser
gode ud og det er en rigtig god inverter, så det anlæg kan du godt vælge.
Ellers kan du bare vælge Bosch
Ingeniørberegning
for solceller - http://webshop.gyrstingevvs.dk/product.asp?product=721
Held og Lykke
B….
Det er et notat jeg har fundet
på nettet :o)
Solcelleanlægget kan skade dit
tag:
Der er fuld fart på opsætningen af private solcelleanlæg på tage i alle
landets villakvarterer. Investeringen er for mange husejere en god forretning,
men hvis taget får en skade kan det blive dyrt. Husforsikringen dækker nemlig
ikke skader efter for tunge solcelleanlæg, siger forsikringsselskabet
Topdanmark.
Solcelleanlæg til 50.000 kr. eller mere går som varmt brød i øjeblikket, og de
skyder op på hustagene som paddehatte.
Desværre er det ikke alle husejerne, som husker at tjekke om deres tag reelt
kan bære det solcelleanlæg, som de gerne vil investere i. Hvis et tag bliver
skævt eller braser sammen på grund af solcellernes vægt dækker Husforsikringen fx
ikke skaden.
”Vores kunder er rigtig gode til at tjekke, om forsikringen dækker skader på
solcelleanlægget ved storm eller brand. Og her er svaret ja. Men mange glemmer
at overveje om forsikringen også dækker, hvis monteringen af solceller giver
skader på taget,” siger skadechef Susanne Møllegaard fra Topdanmark.
Sørg for god montering
En af de tagskader, som solcelleejeren risikerer, er, at taget ikke kan
bære det solcelleanlæg, der bliver sat op. Det kan betyde, at taget sætter sig
eller ligefrem styrter sammen på grund af vægten, og den skade er ikke dækket
af Husforsikringen.
Samtidig er det vigtigt at sikre sig, at solcelleanlægget monteres korrekt
på taget. Der må fx ikke bores for mange eller for store huller i taget til
beslag og lignende. Hvis der bores for mange huller er der risiko for vand og
fugt under taget og det kan give svampe-, råd- og vandskader.
”Mit klare råd er, at man undersøger, om taget reelt kan bære det
solcelleanlæg, man går og drømmer om. Og så skal man sikre sig, at montøren
etablerer solcelleanlægget forsvarligt, så der ikke er øget risiko for skader
på taget,” siger Susanne Møllegaard.
”Det er meget vigtigt, at taget kan holde til vægten af
solcelleanlægget. Jeg har set eksempler på at hustage har forrykket sig på
grund af et for stort solcelleanlæg. Det er særligt huse fra 60’erne og
70’erne, som kun lige kan bære det eksisterende tag, og derfor er der en risiko
for at taget ikke kan bære et solcelleanlæg. Vi har selv været ude for at måtte
takke nej til ordrer, fordi vi ikke kunne stå inde for, at husets konstruktion
kunne holde til et solcelleanlæg i ekstreme vejrsituationer,” siger Susanne
Møllegaard
Et solcelleanlæg kan veje op til 500 kilo.
Gode råd:
- Få en ekspert til at tjekke, om dit tag kan bære det solcelleanlæg, du
ønsker dig
- Få montøren til at sikre, at tagsten mv. ikke tager skade af
solcelleanlægget
Yderligere
information:
Skadechef
i Topdanmark, Susanne Møllegaard, telefon 51 39 01 72
Redigeret af Bamse - 02 August 2012 kl. 21:25